RideElectric Logo
Rasmus Barslund fra RideElectric
Af Rasmus Barslund
Skrevet 19/01/2021
Læsetid: 17 min
Indhold
kvinde der kører på cykelstien på et elektrisk løbehjul

Så Meget Kan Du Spare På Transport Med Et El-Løbehjul

Der er mange gode grunde til at investere i et elektrisk løbehjul, men vidste du, at der kan være masser af penge at spare ved at droppe bilen eller offentlig transport for et af dem?

Selvom kritikere troede det blot ville blive endnu en dille som vi så det med hoverboards, så tiltager el-løbehjul drastisk i popularitet. Disse elektriske køretøjer har cementeret sig som en fast del af trafikken i de fleste storbyer verden over.

Flokkevis af byboere skifter cyklen ud med el-løbehjul og det er der mange gode grunde til. Det er en praktisk måde at komme fra A-B på uden at svede og på samme tid kan man undgå myldretrafik. Det giver desuden ultimativ frihed, fordi man ikke er bundet af bustider og offentlig transport, der nemt kan blive forsinket. Det er også mere hygiejnisk - især i disse coronatider, hvor offentlig transport er en særligt stor risiko for smittespredning.

Men vidste du, at der kan være mange penge at spare ved at vælge et el-løbehjul, hvis du pendler i byen? Vi tager et kig på, præcist hvor meget du kan spare - og så forklarer vi dig også, hvordan du kan udregne dine personlige besparelser.

El-løbehjul eller bilen?

el-løbehjul vs benzinbil

Mange af os er dybt afhængige af vores biler i dagligdagen. Men bor du i centrum, og har du knap så langt til arbejde som mange andre, kan der være gode penge at spare, ved at skifte til et elektrisk løbehjul.

De fleste biler i dag kører stadig på benzin eller diesel, selvom der dog er en positiv fremgang for el-biler. Ikke nok med at fossile brændstoffer er dårligt for miljøet, så er de også ekstremt dyre kontra elektricitet.

Ifølge Minøkonomi, er udgifterne til brændstof for el-biler kun cirka af benzinbiler og ½ af dielselbiler - og besparelserne er endnu mere markante, når det kommer til elektriske løbehjul.

Vi satte os for at teste, præcist hvor meget vi kunne spare ved at vælge el-løbehjulet fremfor en benzinbil og vi kan allerede nu afsløre, at besparelserne var store.

Test og udregning af besparelse ifht. benzinbil

Løbehjulets pris pr km

Vi valgte at teste vores besparelser på Segway Ninebot MAX løbehjulet, som er en af de mest populære modeller på det danske marked. Det er kendt for at have en meget lang rækkevidde og en solid byggekvalitet.

Vi ladede løbehjulet fuldt op og kørte det helt fladt for at se, hvor langt vi kunne køre på fuld opladning. Ganske imponerende kunne vi køre 45.2 kilometer på én opladning, hvilket burde være mere end nok til en hel dags transport for eksempelvis studerende, der bor i en stor by.

Ninebot MAX har en batterikapacitet på 0,551 kWh (kilowatt timer). Per Forsyningstilsynets data kostede 1 kWh i gennemsnittet 209,64 øre i 4. kvartal 2020. Det vil altså sige, at en fuld opladning af netop dette løbehjul i gennemsnittet koster 115,51 øre eller 1,15 kr. Det vil også sige, at vi i gennemsnittet betaler 2,56 øre per tilbagelagt kilometer.

Benzinbilens pris pr km

Og nu til den gennemsnitlige benzinbil. Baseret på Q8's data på deres billigste benzintype (GoEasy 95 E10), var gennemsnitsprisen for 1 liter 10,66 kr i intervallet 01.01.2019-16.01.2021.

Ifølge denne udgivelse fra Danmarks Statistik kørte nyregistrerede benzinbiler i gennemsnittet 14,7 km/l i 2006. Der er dog sket en markant forbedring i energieffektivitet, for i 2016 kørte nyregistrerede benzinbiler i gennemsnittet hele 21,8 km/l. Da ikke alle kører rundt i spritnye biler fra 2016, får vi et bedre estimat ved at udregne gennemsnittet af alle DST's datamålinger på benzinbiler fra 2006 til 2016. Det udmåler sig til 19.27 km/l.

Sammenligner vi gennensnitsprisen på benzin med energieffektiviteten, kan vi se, at vi betaler 55,32 øre per tilbagelagt kilometer i en benzinbil.

Den gennemsnitlige besparelse

I vores test kostede hver tilbageligt kilometer i gennensnittet 2,56 øre på løbehjulet og 55,32 øre i en benzinbil. Det udmunder i en total besparelse på hele 95.37% ved at bruge løbehjulet.

Kører du 15 kilometer om dagen er det en besparelse på 237,42 kr om måneden eller 2.888,61 kr om året.

Udregn din egen besparelse

Ovenstående udregning er delvist lavet ud fra estimater og gennemsnitsdata, men mere interessant er det at udregne netop dine besparelser. Sådan gør du:

1. Test din rækkevidde på løbehjulet

Det er ikke muligt at udregne din besparelse, hvis du ikke har erhvervet et løbehjul endnu, for rækkevidden er variabel alt efter hvor du kører, hvordan du kører, hvilken model du bruger og hvad du vejer. Derfor kan du kun få en præcis udregning ved selv at foretage din egen rækkevidde-test.

Lad løbehjulet helt op inden du starter. Kør den tur, du ønsker at bruge løbehjulet på i hverdagen frem og tilbage, indtil du løber helt tør for strøm. Du skal nu måle distancen, du har tilbagelagt. Bare rolig, du behøver ikke gå ud med målebånd og tommestok. Der findes masser af glimrende løsninger til din smartphone, du kan benytte såsom MapMyRide.

I vores tilfælde nåede vi 45.2 km på en opladning.

2. Find dit løbehjuls batterikapacitet

Du skal nu finde batterikapaciteten for dit løbehjul, så vi ved hvor meget strøm, der bruges på en fuld opladning.

Batterikapaciteten måles mest præcist i Wh (watt-timer) men da man betaler for strøm i kWh (kilowatt-timer) skal vi lige huske at omregne kapaciteten til kWh ved at dividere med 1000 (1 kWh = 1000 Wh).

Tjek efter informationen på producentens eller forhandlerens hjemmeside. I de fleste tilfælde, vil du finde Wh under deres specifikationer. Hvis ikke, så kan det udregnes ved at multiplicere batteriets V (volt = spænding) med Ah (ampere-timer). Er den information heller ikke tilgængelig, bør du sende en mail til forhandleren, da de sandsynligvis ligger inde med informationen.

I vores tilfælde med Segway Ninebot MAX G30D har vi et 36V, 15.3Ah batteri.

36V * 15.3Ah = 551 Wh
551 Wh ÷ 1000 = 0,551 kWh

3. Find din elpris per kWh

Du skal nu finde ud af, hvor meget du betaler for elektricitet. De fleste eludbydere har en online portal, hvor du kan se dit forbrug og dine regninger, men ellers kan du også finde informationen på dine fysiske regninger.

I mit tilfælde betaler jeg 211,56 øre pr kWh.

4. Udregn din pris per tilbagelagt kilometer

Vi har nu alle informationerne til at udregnet hvor meget, det koster os at køre en kilometer på løbehjulet.

Vi kan nu multiplicere batterikapaciteten med elprisen per kWh for at finde ud af, præcist hvor meget en fuld opladning af løbehjulet koster.

0,551kWh * 211,56 øre = 116,57 øre/opladning

Vi fortsætter nu med at dividere rækkevidden vi fik i punkt 1 med prisen per opladning for at udregne prisen per kilometer.

116,57 øre ÷ 45.2 km = 2,579 øre/km

Vi betaler altså i dette tilfælde 2,579 øre per tilbagelagt kilometer.

5. Tjek din bils brændstoføkonomi

Det kan være ret svært selv at teste, hvor langt ens bil kører på literen. Heldigvis findes der masser af god information på internettet. På AirIndex kan du finde data på en lang række bilmodeller fra forskellige årgange.

Bemærk: på mange internationale sider som AirIndex, vil brændstoføkonomien være beskrevet som MPG (miles per gallon). For at omregne det til det metriske system KPL (kilometer per liter), skal du blot gange tallet med 0.425143707.

Jeg kører til dagligt i en Suzuki Swift Eco fra 2011 og jeg kunne desværre ikke finde informationen online - så jeg var nødsaget til at udregne det selv. Ved at følge metode nummer 1 fra WikiHow, gjorde jeg følgende:

odometer i bil

Først fylder jeg min tank helt op og herefter nulstiller jeg tur-odomederet, så den står på nul. Hvis du ikke kan nulstille tur-odomederet, kan du - som mig - ganske enkelt bare notere, hvor mange kilometer din bil har kørt i alt. Min har kørt 122,322 km.

Jeg fortsætter nu med min dagligdag og benytter bilen, som jeg normalt ville. Målet er at køre tanken så langt ned, som man tør, da det giver det mest præcise resultat.

Nu kører du så ind til tanken igen. Inden du tanker, skal du skrive tallet fra odometeret ned. Hvis du kunne nulstille tur-odometeret, så har du allerede de endelige tal, men hvis du - som mig - måtte notere bilens kilometer i alt, skal du nu trække tallet fra tidligere fra det nye tal. Mit nye tal er 122,925 km.

122,925 km - 122,322 km = 603 km

Jeg har altså kørt 603 km på den seneste tank. Det noterer jeg mig. Nu fylder jeg tanken helt op igen og aflæser, hvor mange liter jeg påfylder på tankstanderen. I dette tilfælde påfylder jeg 37,4 liter. Hvis vi dividerer liter med kilometer, finder vi ud af, hvor langt vi kørte per liter.

603 km / 37,4 l = 16,123 km/l

Vi har altså nu udregnet hvor langt vores bil kører på literen.

6. Find prisen per liter

For at kunne sammenligne bilen med løbehjulet skal vi finde ud af, hvor meget vi betaler per liter brændstof. Da priserne svinger dagligt, kan du oplagt bruge tallet, vi fandt ud fra Q8's data tidligere. Det var en gns. pris på 10,66 kr/l.

Vi kan nu dividere benzinprisen (kr/l) og brændstoføkonomien (km/l) og gange med 100 for at finde prisen i øre per kilometer (øre/km)

(10,66 kr/l ÷ 16,123 km/l) * 100 = 66,117 øre/km

7. Sammenlign tallene

Vi kan nu sammenligne tallene, og nemt finde vores besparelser.

Efter vores udregninger betaler vi 2,579 øre/km på Ninebot MAX løbehjulet og 66,117 øre/km i vores Suzuki Swift Eco fra 2011.

Først skal vi finde differencen mellem de to tal. Det gør vi ved at trække tallet fra løbehjulet fra tallet fra bilen.

66,117 øre/km - 2,579 øre/km = 63,538 øre/km.

Der er altså en forskel på 63,538 øre/km mellem de to køretøjer.

Vi kan nu dividere denne forskel med tallet fra bilen og gange med 100 for at finde procentbesparelsen.

(63,538 øre/km ÷ 66,117 øre/km) * 100 = 96.1%

Det vil altså sige, at jeg sparer 96.1% ved at vælge løbehjulet fremfor bilen - en enorm besparelse.

Hvis du ved hvor mange kilometer, du skal køre om dagen, kan du udregne din daglige, månedlige og årlige besparelse sådan her:

Jeg skal køre 10 kilometer om dagen - enten i bil eller på løbehjul. Her er de daglige priser hver især:

Løbehjul: 2,579 øre/km * 10 km = 25,79 øre/dag
Bil: 66,117 øre/km * 10 km = 661,17 øre/dag

Trækker vi løbehjulsforbruget fra bilforbruget, har vi den daglige besparelse (dividerer med 100 for at få besparelsen i kroner fremfor øre):

(661,17 øre/dag - 25,79 øre/dag) ÷ 100 = 6,3538 kr/dag

Og den videre besparelse:

Per uge: 6,3538 kr * 7 = 44,4766 kr
Per måned: 6,3538 kr * 30 = 190,614 kr
Per år: 6,3538 kr * 365 = 2319,137 kr

Besparelserne kan altså være ret substantielle - især over en længere periode. Desuden hører der en masse ekstraudgifter med som bilejer såsom vægtafgift, grøn ejerafgift, forsikring og løbende reparationer. De yderligere udgifter for et løbehjul er minimale, så det kan hurtigt tjene sig selv hjem.

El-løbehjul eller offentlig transport?

Aarhus letbanen L2

Til dem der benytter offentlig transport frem og tilbage i byen hver dag, kan der også være mange penge at spare. Hvor meget du kan spare varierer alt efter, hvor du bor, og hvordan din rejse ser ud.

Vi vil nu vise dig, hvordan du kan udregne din potentielle besparelse ved at vælge løbehjulet fremfor den offentlige transport.

Udregn din besparelse

Det er ikke muligt at lave en præcis udregning, hvis ikke du laver en personlig rækkevidde-test på dit elektriske løbehjul. Det vil vi derfor starte med.

1. Find din pris per tilbageligt kilometer på løbehjul

Hvis du sprang direkte over bil-afsnittet ovenfor, henviser vi her til trin 1-4 i det afsnit. Her får du al den information, du behøver, for at udregne kilometerprisen på elektrisk løbehjul.

Vi går igen ud fra en pris på 2,579 øre/km.

2. Udregn rutelængde og pris per dag

Vi kan nu ganske nemt finde frem til, hvor meget det koster at komme fra A til B og hvad det koster os per dag.

I dette eksempel antager vi, at jeg har 4 kilometer til arbejdet og 4 kilometer hjem igen hver dag. Det vil altså sige, at jeg tilbagelægger 8 kilometer på løbehjulet dagligt. Ganger vi det med prisen per tilbagelagt kilometer, får vi den daglige pris. Vi dividerer også med 100 for at få resultatet i kroner i stedet for øre.

(2,579 øre/km * 8 km) ÷ 100 = 0,20632 kr. pr. dag

3. Udregn den daglige pris med offentlig transport

Vi skal nu finde ud af, hvor meget vi bruger dagligt på offentlig transport. Eftersom der findes mange forskellige måder at rejse på alt efter din geografiske placering, er du nødt til at tjekke hvilke lokale muligheder, der er billigst for dig.

I mit tilfælde er det billigst enten at vælge rejsekort eller pendlerkort hos Midttrafik. Et 30-dags pendlerkort til 2 zoner er tilstrækkeligt og det koster mig 384 kr for 30 dage. Vi dividerer med 30 for at finde den daglige pris.

384 kr / 30 dage = 12,8 kr/dag

Det udmunder sig altså til 12,8 kroner per dag. Nu kan vi sammenligne med el-løbehjulet.

4. Sammenlign løbehjul og offentlig transport

El-løbehjulet koster os 0,20632 kr/dag og pendlerkortet koster os 12,8 kr/dag.

Ved at bruge fremgangsmåden fra trin 7 under bil-afsnittet, kan vi nu udregne den procentiske besparelse.

Forskel = 12,8 kr/dag - 0,20632 kr/dag = 12,59368 kr/dag

Procentisk besparelse = (12,59368 kr/dag ÷ 12,8 kr/dag) * 100 = 98.4%

Vi har altså en enorm besparelse på 98.4% ved at vælge løbehjulet fremfor den offentlige transport.

Det udmunder sig til følgende besparelse i kroner:

Ugentlig: 12,59368 kr * 7 =88,156 kr
Månedlig: 12,59368 kr * 30 = 377,81 kr
Årlig: 12,59368 kr * 365 =4596,69 kr

Som du kan se, er der utroligt mange penge at spare og endnu engang betaler løbehjulet ret hurtigt for sig selv. Det bør dog noteres, at brugen af offentlig transport ikke har nogle yderligere omkostninger overhovedet, hvorimod et el-løbehjul kan kræve mindre reparationer over tid, men det burde aldrig løbe op i nærheden af +4000 kr årligt.

Andre fordele ved at vælge el-løbehjulet

Økonomien er ikke det eneste aspekt, der gør el-løbehjulene yderst attraktive for børn og voksne i byerne. Her er nogle af de andre fordele, som måske gør det til en bedre løsning end en bil eller offentlig transport i din situation.

Ultimativ frihed

Med et elektrisk løbehjul bestemmer du helt selv, hvor rejsen går hen og hvornår.

I modsætning til offentlig transport, er du ikke bundet af et samspil af busruter med eventuelle forsinkelser, der kan ødelægge din plan. Misser du din bus, kan løbet være kørt, men har du løbehjulet klart, der det ikke noget problem.

Selvom en bil giver noget mere frihed end offentlig transport, har det også sine begrænsninger. Vi kender alle den tunge morgentrafik, der får stressniveauet til at stige af frygt for at komme for sent på arbejde eller i skole, og den pressede myldretrafik når man har fri og gerne vil hjem. På cykelstien, hvor elektriske løbehjul skal færdes (mere om el-løbehjul regler her), er trafikken knap så proppet og man er derfor mindre begrænset af myldretiden.

Parkering

fyldt parkeringsplads i midtbyen

Hvis du kører i bil i storbyer som Aarhus og København, ved du, hvor svært det kan være at finde en parkeringsplads, som ikke koster yderligere penge.

Den problematik er helt ude af verden med et elektrisk løbehjul. De fleste el-løbehjul på det danske marked er foldbare og kompakte, så du kan nemt tage det med op på kontoret. Ellers kan du også låse det fast til et cykelstativ med en forsikringsgodkendt lås, så du ikke behøver at frygte eventuelt tyveri. Læs mere om lås til el-løbehjul og forsikring her.

Hygiejne

Dette punkt er noget, der nok går under radaren hos mange, men især i disse coronatider er hygiejnen i højsædet. Offentlig transport er et af de mest udfordrede områder i pandemien, da det er en stor risikozone for spredning af COVID-19.

Af denne grund, er det måske netop nu, du bør slå til og erhverve dig et elektrisk løbehjul. Du slipper for en potentiel smitterisiko, da det som udgangspunkt kun er dig selv, der benytter køretøjet og du ikke er i tættere kontakt med andre i en længere periode.

Når løbehjulet ikke er tilstrækkeligt

Det elektriske løbehjul er ikke for alle, og der vil være situationer, hvor det ikke helt er tilstrækkeligt. Pointerne nedenfor er værd at have i mente, inden du køber et el-løbehjul.

Begrænset rækkevidde

Elektriske løbehjul er ideelle til børn og voskne, der bor i byerne og har deres daglige færden heri. Har du derimod langt på arbejde (+20km) eller kører du jævnligt lange ture i bil eller med offentlig transport, vil løbehjulet være en begrænsing.

De fleste modeller på det danske marked har en realistisk rækkevidde på under 25 km per opladning (dog med enkelte undtagelser som Segway Ninebot MAX) og det er simpelthen ikke nok, hvis du eksempelvis skal fra Aarhus til Vejle hver weekend.

En løsning i visse tilfælde kan dog være at tage laderen med dig, og så oplade løbehjulet i skolen eller på arbejdet, så du har nok batteri til også at køre hjem igen.

Vejrsituationer

mand kører på el-løbehjul i regnvejr

Vejret kan være hårdt i Danmark - især i vinterhalvåret. Vejret har en del inflydelse på dit elektriske løbehjul og dets ydeevne. Er det eksempelvis minusgrader, vil du opleve en kortere rækkevidde.

Regn og vand på kørebanen kan ligeledes være et problem. Ikke alle løbehjulsmodeller håndterer fugt lige godt, så det er vigtigt, at du vælger en model, der kan holde til det danske vejr.

Når du vælger løbehjul, så kig efter dets IP-klassificering. IP (Ingress Protection) fortæller hvor beskyttet løbehjulets elektriske komponenter er mod fremmedlegemer (fugt, jord, støv).

Du kan læse mere om, hvordan IP-skalaen fungerer her, men vi anbefaler, at du vælger et løbehjul med en IP55-vurdering som minimum. Det betyder, at løbehjulet er tilstrækkeligt beskyttet mod støv og er modstandsdygtigt mod vandspuling (ikke højtryk) fra en hvilken som helst retning. Dette burde i de fleste tilfælde være tilstrækkeligt til de danske veje.

Tip: Vand/sne er farligere på løbehjulet efter du har kørt, da det langsomt kan trænge ind, hvis der er huller i isolationen til de elektriske komponenter. Tør derfor dit løbehjul af for vand efter brug for en sikkerheds skyld.

Begrænset plads til transport

Det er ingen hemmelighed, at det er begrænset, hvor meget du kan have med dig, når du kører på et elektrisk løbehjul. Du har intet bagaggerum og du bør - for din egen sikkerhed - altid have begge hænder på styret, hvilket betyder, du ikke lige kan have en ekstra pose eller to med dig. Optimalt set bør du kun have læs på i form af en taske på ryggen. Hvis du har meget at transportere, anbefaler vi, at du får en stor rygsæk, der kan holde så meget som muligt.

Konklusion: En mere økonomisk løsning

kvinde der kører på cykelstien på et elektrisk løbehjul

Vi kan konkludere, at det elektriske løbehjul slår både bilen og offentlig transport med flere længder hvad angår transportomkostninger. I vores tests og eksempler, fandt vi frem til, at Segway Ninebot MAX var 96.1% mere økonomisk for mig end min Suzuki Swift Eco fra 2011 og hele 98.4% mere økonomisk end et to-zoners pendlerkort fra Midttrafik.

Det løb op i store besparelser (helt op til 4596,69 kr årligt), så løbehjulet vil hurtigt tjene sig selv hjem.

Selvom der er utroligt mange fordele - ikke blot de økonomiske - ved at vælge et elektrisk løbehjul, har det også sine begrænsninger. Her snakker vi hovedsageligt om den begrænsede rækkevidde, hvilket gør, at du ikke så let kan køre udenbys og problematikken med det danske vejr, der kan være hårdt ved løbehjulene.

Der er ingen tvivl om, at el-løbehjulet har sin berettigelse på det danske marked. Alt i alt er et el-løbehjul en god investering for børn og voksne, der gerne vil have pengene til at række længere. Bor du i byen og har din daglige færden her, kan du til fordel udskifte bilen, bussen eller toget med et af disse elektriske køretøjer.

Er du i tvivl om hvilket løbehjul, der passer bedst til dig? Se vores liste over de bedste elektriske løbehjul for mere info.

Nyeste i El-løbehjul & Artikler