Et el-løbehjul er et utroligt godt alternativ til offentlig transport, cykel eller bilen, hvis du bor i byen. Massere af danskere bytter månedligt deres rejsekort ud med et elektrisk løbehjul, som er en mere langsigtet løsning - og besparelserne løber hurtigt op, så du har flere penge til overs til andet sjov.
Men eftersom et el-løbehjul hurtigt koster lige så meget som en cykel, er det vigtigt at sikre det imod tyveri. De færreste el-løbehjul kommer med et installeret låsesystem, og eftersom du ikke altid kan tage dem med ind alle steder, er det utroligt vigtigt at du får en lås til dit el-løbehjul.
I denne guide forklarer vi dig hvordan du bedst sikrer dig selv mod tyveri, hvilke låsetyper der findes og hvad deres fordele/ulemper er. Til sidst deler vi vores favorit lås til løbehjul, så du kan være sikker, når du efterlader dit løbehjul for en stund.
Der findes forskellige låsetyper, som hver især har unikke fordele og ulemper. De tre vigtigste typer er:
Kædelåsen er blandt de mest populære, da den både er prisvenlig og sikker. Kædelåse består af hærdede stålkæder, der er bundet sammen i en specifik længde. Oftest er kædelåsen i en nylonlomme.
Fordele: Kædelåsen er en stærk type lås. Den er god til byboere, der efterlader deres løbehjul i et offentlig område. Da den er i en nylonlomme, undgår du at ridse løbehjulet under brug.
Ulemper: Kædelåsen er ikke særligt kompakt og den er ofte tungere end alternativerne. Den kan derfor være noget mere træls at transportere rundt. Den er ofte også dyrere end alternativerne
Kabellåse minder på mange måder om kædelåse. Låsemekanismen er dog ofte integreret med selve kablet. Ofte vil der være en 4-cifret kodelås, som du selv kan indstille.
Fordele: Ekstremt praktisk. De er lette og fylder ikke ret meget. Du har heller ikke brug en nøgle, da der oftest er et kodesystem integreret i kabellåsen.
Ulemper: Grundet det tyndere kabel, er låsen ikke lige så solid som en kædelås. Der er simpelthen mindre metal, som en potentiel tyv skal igennem.
Bøjelåse (og kaldt D- eller U-låse grundet deres form) er blandt de stærkeste på markedet. Den består af en solid metalbøjle, som låses fast i en lige metalstand - oftest med en nøgle.
Fordele: Bøjlelåsen er ekstremt stærk og dens visuelle design, gør den mere praktisk og lettere end kædelåsen. Hvis du har et dyrt løbehjul, er bøjelås vejen frem.
Ulemper: Bøjlelåsen kan ofte være lidt svær at låse op. Grundet dens faste form, er det også ofte begrænset, hvad du kan låse den fast om.
Selvom der ikke er ét rigtigt svar, har vi vores klare mening om, hvad der er tilstrækkeligt. Typen af lås, du skal vælge, bør afhænge til dels af prisen på dit elektriske løbehjul.
Hvis du har investeret adskillige tusinde i dit el-løbehjul, bør du også sikre det ordenligt med en solid lås. På den anden side, hvis du har et af de billigste løbehjul på markedet, vil det også være voldsomt at købe en lås, der koster 25% af løbehjulets pris.
Vi anbefaler som minimum, at du investerer i en kabellås. Hvis dit løbehjul har en værdi af mere end 3,000 kr. anbefaler vi, at du opgraderer til en kædelås eller bøjlelås.
Vi har samlet de 3 bedste låse til dit el-løbehjul - én fra hver af ovenstående kategorier.
Kryptonite 2 Mini7 er en ekstremt robust lås, der giver den bedst mulige sikkerhed. Åbningen er 17.8 cm x 8.2 cm, hvilket gør den ideel til at spænde rundt om et cykelstativ eller andet tyndt metal. Den er forsikringsgodkendt, så du kan trygt efterlade dit løbehjul i din 2 Mini7, hvis din forsikring dækker det.
På trods af sit ekstremt stærke design, vejer denne bøjlelås kun 1.11 kg. Den er altså både praktisk og nem at have med på farten, og fylder ikke ret meget i en taske.
Denne kædelås fra Kryptonite er en tand dyrere end bøjlelåsen, men den kommer med adskillige fordele, der gør den ideel for mange forbrugere.
Først og fremmest er selve kædeforbindelsen hele 95cm, hvilket betyder, at du kan låse dit løbehjul fast til flere forskellige ting. Hvor bøjlelåsen bedst virker til cykelstativer, kan du bruge Kryptolock 2-995 kædelåsen til eksempelvis lygtepæle.
Nylonbeklædningen beskytter dit løbehjul imod æstetiske overfladeskader. Denne lås vejer 2.52 kg og er knap så praktisk som en bøjlelås, men den giver optimal sikkerhed og er også forsikringsgodkendt.
Hvis du har et billigt el-løbehjul og ikke ønsker at smide for mange penge efter en lås, er en kabellås en god løsning. Denne kabellås fra Abus er blandt de bedste og mest praktiske i sin prisklasse.
Wirelåsen er yderst fleksibel og har en længde på 85cm, så du sagtens kan spænde den om lygtepæle mm. Den er ekstremt praktisk, da den både er let og benytter sig af en kodelås, så du ikke skal huske en nøgle overalt.
Låsen kommer med en holder, så du nemt kan montere den på elektriske løbehjul. Da denne lås ikke er lige så stærk som de ovenstående, er den ikke forsikringsgodkendt.
Vi anbefaler: Så meget kan du spare på transport med et el-løbehjul
El-løbehjul, der kan køre mere end 15 km/t er på normalvis ikke dækket i din indbo- og ansvarsforsikring. Der kan dog være undtagelser. Eftersom løbehjulsdillen er forholdsvis ny, er der ikke meget information tilgængeligt fra de forskellige forsikringsselskaber, så derfor anbefaler vi at du tager kontakt til dit forsikringsselskab for at høre, om du er dækket, eller om du kan udvide din forsikring til at dække dit løbehjul.
Vi bliver ofte spurgt, om man bør forsikre sit el-løbehjul. Som udgangspunkt, synes vi at du skal forsikre dit løbehjul, da de er yderst populære og ikke just er billige. Det er også værd at notere, at skulle dit løbehjul blive stjålet, er der ikke nær så mange varianter på markedet som med cykler, så det kan være svært at finde præcist dit løbehjul igen, da mange har de samme modeller.
Ja, det er meget vigtigt, at du investerer i en forsikringsgodkendt el-løbehjulslås, hvis du ønsker dækning under et eventuelt tyveri. Forsikringsselskaber dækker normalt ikke, hvis du bruger en lås, der ikke er godkendt. Det er dog vigtigt at tjekke op på, om dit forsikringsselskab overhovedet dækker dit el-løbehjul i første omgang.
Har du spørgsmål eller brug for yderligere hjælp angående låse til elektriske løbehjul, er du meget velkommen til at kontakte os. Så hjælper vi dig godt på vej med det helt rigtige produkt for dig.
Er du i tvivl om hvilket el-løbehjul, du skal købe? Så anbefaler vi, at du tjekker vores guide til de bedste el-løbehjul.