El-løbehjul er geniale, men det er vigtigt at vide, hvordan man skal færdes på dem i trafikken. I denne artikel giver vi dig 6 vigtige sikkerhedstips, så du er godt klædt på til trafikken på dit elektriske løbehjul.
Elektriske løbehjuls popularitet stiger konstant. De er utroligt praktiske - både fordi du ikke er bundet af busplaner og togtider på offentlig transport, men også fordi du nemt kan undgå myldretrafikken, som især opleves for billister. Der er derudover også mange penge at spare ved at vælge el-løbehjulet fremfor pendlerkortet eller benzin-bilen.
På trods af alle de gode ting, el-løbehjulet bringer til bordet, ses der i USA en bekymrende tendens, hvor antallet af løbehjuls-relaterede skader og indlæggelser stiger. Faktisk har man over en periode fra 2014 til 2018 oplevet intet mindre end en 354% stigning af hospitalsindlæggelser. I Danmark kom næsten 300 til skade udelukkende i 2019.
Elektriske løbehjul er offentligt tilgængelige for alle i de fleste storbyer, hvor de nemt kan lejes via telefonen, men mange førere kender ikke til de basale kørefærdigheder og derfor udsætter de både sig selv og andre for fare, når de træder op på et elektrisk løbehjul uden erfaring.
I et dansk studie i hospitalsindlæggelser, der involverer elektriske løbehjul, fandt man frem til at hele 36.6% af ulykkerne skete, mens føreren var påvirket af enten alkohol eller stoffer. Det er en skræmmende stor andel, hvilket også er en af grundende til at politiet slår ekstra hårdt ned på netop disse slags førere.
Det er fristende at leje et elektrisk løbehjul hjem fra byen fremfor en sporadisk natbus, men det er med ekstra risiko for både styrt og store bøder. Man ved desuden fra andre undersøgelser, at ulykkerne ofte er mere alvorlige, og at dødeligheden er højere, når føreren er påvirket.
Telefonen i lommen vibrerer. Har jeg fået en ny besked? Jeg må hellere lige tjekke...
Vi kender det alle, og selvom det er fristende, er det utroligt farligt at slippe styret med den ene hånd. Måske er du vant til at køre med én hånd på cykel, men det er på ingen måde det samme med et el-løbehjul. Dækkene på løbehjulet er meget mindre end på en cykel og netop derfor kan det være utroligt svært at rette op igen, hvis du først kommer ud af balance.
Det er vigtigt at holde begge hænder på styret. Hænderne arbejder sammen og udligner hinanden for at balancere løbehjulet.
Hvis du er nødt til at tjekke din telefon, så er det bedre lige at stoppe et øjeblik inden du fortsætter sikkert videre på dit løbehjul.
Løbehjuls-brugere er notorisk dårlige til at bruge hjelme. Måske vurderer de, at de maksimalt lovlige 20 km/t ikke udgør nogen synderlig fare, at det ser dumt ud, eller at de er i fuld kontrol over deres kørsel.
Det kan sagtens være at du er god til at køre og er opmærksom, men der skal ikke mere end en hensynsløs billist til at sende dig en tur i asfalten - og hvis det sker, så er det vigtigt at hovedet er beskyttet.
Det største studie i el-løbehjuls-relaterede skader fandt frem til, at hele 40.2% af ulykkerne involverer hovedtraume. I samme studie blev det også offentliggjort, at ved samtlige alvorlige hovedskader brugte føreren ikke hjelm.
Løbehjuls-førerne er betydeligt ringere end cyklisterne til at huske hjelmen, og det viser sig særligt på alvoren af de ulykker, der finder sted.
En hjelm behøver ikke at koste ret meget, og eftersom hovedet er det mest dyrebare vi har, er det en god investering. Det er desuden blevet et lovkrav at bære hjelm pr 1. januar 2022. Bliver du stoppet uden hjelm, koster det dig 1.500 kr i bøde.
Det er normalt at kigge bagud mens du kører for at orientere dig. Det kan eksempelvis være, at du skal til at svinge til venstre, og derfor vil tjekke, om der kommer biler bag dig.
Selvom det er god skik at orientere sig i trafikken, er det lige så vigtigt, at du holder balancen. Når du kigger dig over skulderen, drejer du kroppen, og flytter dit balancepunkt, og det kan derfor være svært at køre lige. Hvis der kommer en bil lige bag dig, og du kommer til at svinge ud til venstre, kan det ende galt.
For bedre at kunne holde balancen på de relativt små hjul, hvor der ikke skal så meget til at ske udsving, bør du sænke farten, inden du kigger dig over skulderen eller drejer.
Hvis du kigger bagud fordi du skal dreje til venstre, anbefaler jeg helt at stoppe løbehjulet og tjekke, om der er fri bane, inden du fortsætter over.
Ligesom din cykel og bil kræver vedligeholdelse, gør dit løbehjul det også. Hvis alt ikke er, som det skal være, kan de påvirke både kørekvaliteten og sikkerheden.
Man behøver ikke nødvendigvis tjekke hele løbehjulet efter i sømmene inden hver køretur, men det er en god idé at tjekke det igennem efter en håndfuld ture eller et par gange i måneden.
Her er en hurtig tjekliste til ting, du bør tjekke:
Der er mange ting, der kan stjæle din opmærksomhed, når du kører rundt i byen, men det er enormt vigtigt altid at holde øjenene på vejen foran dig. I en brugerundersøgelse, hvor vi spurgte mere end 500 el-løbehjuls-kørere, var der bred enighed om, at dette var det vigtigste sikkerhedstip.
Når man kører rundt på små dæk og med begrænset affjedring, skal der ikke mere end et hul i asfalten eller et bump på vejen til at slå dig helt ud af balance. Du bør altid foregribe vejen foran dig.
Ser du et hul i vejen, så sænk farten og bøj knæene, så du er klar til at stå imod, det stød du mærker. Måske ligger der sten eller løst jord, som kan få dækkene til at skride, som du skal være klar på.
Altid tænk to skridt frem - så kan du undgå en masse farlige situationer og derved mindste risikoen for at komme til skade.